2021

Her sker absolut – ikke ret meget på foto fronten. Jeg har en del aftaler, men vejret, ugedagen, jeg kan – kan du ? skal lige passe sammen. 
Men det skal nok falde i hak. Dagene bliver længere. Solen titter frem. Man skal ikke have luffer på og hele tiden fjerne dug fra brillerne for at orientere sig, det gør det hele lidt lettere og sjovere.
For sjovt og udfordrende skal det være. Så alle de nye kattekillinger, hundehvalpe, føl, hingste, strandtølt, stranddressur og spring, konfirmanderne, blomsterne – det hele skal nok få et skud. 

Hvad laver man så når man ikke kan fotografere…?

Jo, man laver da nogle hjemmesider i WordPress. Det er så sjovt og hyggeligt. En del har fundet ud af at, de ikke kan nøjes med at have Facebook. Det bliver lidt hurtigt uoverskueligt.
En hjemmeside/website her er alt på plads og fotos, oplysninger og hvad der nu skal være på siden, er lette at finde. Og det hele er ikke mere vanskeligt end at man, når den er lavet klar, selv kan skrive videre på den.

Eller man strikker islandske sweatre til hele familie/venne flokken. Hvem vil ikke gerne have en lækker tyk sweater eller to, at putte sig i når det er lidt køligt. 

Eller man laver en stor kande te og pakker sig ind i en lækker uldplaid og ser serier hele eftermiddagen, mens regnen løber ned af ruderne og gør det hele mere hyggeligt at være indenfor.

 

Så springer mirabellerne ud. De første blomsterne træer i min have som skyder forårsfotograferingen i gang.  77ii/Sigma 24-105mm, perfekt til blomster.

 

77ii/Sigma 50mm. Så var der et lille islænderstævne, hvor jeg var blevet indbudt til at komme og tage nogle billeder.
Burde nok ha’ dækket hele dagen, men med en pause på 1½ time

mellem børne og voksen klasserne og det forkerte objektiv i tasken, smuttede jeg efter at ungerne havde været i ringen.
50mm gjorde det egentlig ok, men der manglede lidt zoom.

 

De hvide kirsebærblomster og blade, er næsten klar. En dag med sol og varme ville være perfekt.

Lidt flere billeder fra idag, taget med Sigma 35mm

 

Skønne Maine Coon killinger. Prøv at følge med når de tager pigskoene på og fræser hen over sofaryggen og ind bag puderne. Sony 77ii og Sony85mm / Sigma 35mm

 

Kirsebær i forårsregn. Bliver mere og mere glad for kombien 77ii/Sony85mm

 

Sol og blæst på Skyttehus Ovalbane. Flere billeder her.